GrønneBørn

GrønneBørn

fredag den 23. august 2013

Fuldkorns linguine med spinatsauce

Grøn & enkel - fuldkorns linguine med spinatsauce er en lækker ret. Jeg laver altid en stor portion spinatsauce, så jeg har nok til to dage. Dagen efter kan den bruges til krydrede små kartofler, stegt aubergine, vegetarfrikadeller, falafel eller blot endnu en omgang linguine.



Til en stor portion skal du bruge:

900 gram frossen spinat (2 poser)
1 - 2 løg
4 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
20 gram smør
3 dl grøntsagsbouillon
1 dl soya cuisine eller anden madlavningsfløde
1 tsk salt
½ tsk peber
1 tsk garam masala
65 gram parmesan ost

Fuldkorns linguine efter antal personer

*En blender

Sådan gør du:

Hak løg og hvidløg fint
Kom olie og smør i en gryde og skru op for varmen
Svits løg og hvidløg i et par minutter under omrøring
Kom den frosne spinat i gryden og læg låg på
Lad spinaten dampe til den er optået, det tager omkring 10 minutter
Tilsæt 3 dl grøntsagsbouillon og kog op
Blend spinatsaucen til den er helt glat af flere omgange
Kom spinatsaucen tilbage i en ren gryde og varm den op
Tilsæt soya cuisine og eventuelt mere grøntsagsbouillon eller vand, hvis saucen er for tyk
Riv parmesan osten på et rivejern og kom den i saucen
Smag til med salt, peber og garam masala

Kog fuldkorns linguine efter anvisning på pakken

Kom linguine i en flot skål og vend omkring halvdelen af spinatsaucen i. Gem resten af spinatsaucen til næste dag.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar