Hummus er en klassisk forret eller snack fra det arabiske køkken. Du kan købe færdiglavet hummus i mange supermarkeder til en meget høj kilopris - lav din egen og få meget mere hummus for pengene. Brug den som en sund dip til grøntsags stave, i sandwich sammen med salat, tomat og agurk, som pålæg på alt slags brød, i pitabrød og meget meget mere...
Til en stor portion skal du bruge:
2 dåser kikærter
1 fed hvidløg
5 spsk tahin
3 spsk citronsaft
1½ dl vand
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
salt og peber
Sådan gør du:
Hæld kikærterne i en sigte og skyl dem godt med koldt vand
Pil hvidløget
Kom alle ingredienser i en god blender (vandet lidt efter lidt)
Kør til du har en ensartet masse
Det kan være nødvendigt at skrabe siderne ned på blenderen et par gange undervejs
Kan opbevares i køleskabet i en tæt beholder
Tips til madpakken: Kom hummus i en lille beholder og pak grøntsags stave ved siden af i husholdningsfilm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar