GrønneBørn

GrønneBørn

lørdag den 19. maj 2012

Pølsehorn uden Øffe

Jeg bor i en by i provinsen, hvor veggie kulturen ikke har kronede dage. Heldigvis har en sød og fantastisk ven af familien taget et lækkert lager af tofu, tempeh og ikke mindst tofupølser af mærket Taifun med hjem til os fra København. Så opfandt Aja og jeg "Pølsehorn uden Øffe" - Mums!  

 

Til 8 gode mættende pølsehorn skal du bruge:

25 gram gær
3 dl rismælk
1 tsk salt
2 spsk olie
2 dl grahamsmel
3,5 - 4 dl hvedemel

5 spsk koncentreret tomatpuré
1 fed presset hvidløg
1 tsk oregano
salt og peber

1 pakke tofupølser

Lidt rismælk til pensling

Sådan gør du:

Lun rismælken og hæld den op i en skål
Opløs gæren heri
Tilsæt salt og olie og rør
Tilsæt grahamsmelet og rør
Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt
Ælt dejen godt igennem og stil den til at hæve i skålen i 40 minutter under et klæde

Bland koncentreret tomatpuré, hvidløg, oregano, salt og peber sammen i en skål



Når dejen har hævet, ælter du den igennem og deler den i 8 lige store stykker
Stykkerne rulles ud i firkanter
Pølserne deles på midten


På hver firkant smører du et jævnt lag tomatblanding, lægger en pølse på skrå og folder dejen omkring
Læg pølsehornene på en bageplade og pensl dem med rismælk


Bages i ovn ved 180 grader midt i ovnen i omkring 25 minutter - og nydes...




1 kommentar:

  1. Super lækker opskrift, men da jeg æltede dejen var jeg nødt til at tilsætte mere mel, meget mere mel, for at det kunne hænge sammen og blive til en bold inden hævning.

    SvarSlet